Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Journey To The Center Of The Earth
(Rejsen til jordens indre)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 02.07.2011 |
|
29. juni 2011 var det hundredåret for Bernard Herrmanns fødsel og i den anledning anmeldes her scoret til 1959-filmatiseringen af Jules Vernes berømte roman, med James Mason og Pat Boone i hovedrollerne. Efter Alfred Newmans 20th Century Fox fanfare, indledes Herrmanns score med dystre spændingsmusik til "Prelude". Fortsætter mere dæmpet og mystisk, meget passende til filmens indledning, der er dog også plads til enkelte melodiske temaer, også 3 sange af James van Heusen/Sammy Cahn, fremført af Pat Boone. Det glimrende og dæmpede spændingsmusik varieres efterhånden af mere livlig og heftig actionmusik, fortsat med passende dunkle undertoner, fanfarer og evt. slagkraftig perkussion. Tillige drømmende melodiske passager med bl.a. messingblæsere og især glimrende udnyttelse af harpe. Det mystiske spændingsmusik vender heldigvis tilbage, med glimrende actionprægede variationer og der er heldigvis også plads til typiske skarpe Herrmann strygere. Track 12 er et af højdepunkterne, storslået og igen med harpe - det er det samt den mystiske spænding, der virkelig gør scoret interessant og værd at investere i - heftig finale. Lidt over 1 times spilletid på denne cd med billeder og ca. 2 siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|