Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Kings Row / The Sea Wolf
(Af ild og støv / Ulf Larsen)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.05.2011 |
|
Kings Row er navnet på vejen, hvor handlingen udspiller sig omkring livets lyse og mørke sider, set fra 5 børns vinkel som man følger til voksenlivet. Erich Wolfgang Korngold valgtes som komponist og Korngold skrev hovedtemaet ud fra titlen og antog noget storslået med konger osv., hvor handlingen dog var mere jordnær og dramatisk. Scoret indledes således storslået og eventyrligt i "Main Title" (Star Wars reference?), fortsætter med livlige, muntre og melodiske toner til hovedpersonernes barndom (Superman reference?). Senere tillige dramatiske og spændingspræget cues i mol, der tiltager i omfang, kun sjældent varieret af lysere passager i dur. Der er dog fortsat melodiske og romantiske temaer indimellem. I alt ca. 84½ minutters komplet score fra Kings Row. Efter en storslået afslutning på cd 2, indledes ca. 47½ minutters score lige så storslået og dramatisk til The Sea Wolf fra 1941 med Edward G. Robinson som grum kaptajn på sælfangeren "Ghost", der driver de andre ombordværende til flugtforsøg. Scoret fortsætter passende dramatisk og spændingspræget i varieret tempi, dog også lidt plads til fine melodiske/romantiske passager. Et par fremragende skoleeksempler i dramatisk og tematisk filmmusik. Ca. 11 siders liner notes, billeder og komplet trackgennemgang på denne dobbelt-cd, kun udgivet i 3000 eksemplarer. |
Anmelder: Henrik |
|