Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 20.04.2011 |
|
Stjernespækket kriminalkomedie, i et klassisk scenarie i et stort hus med bl.a. en butler m.fl., alle med hver deres motiv og mord – og hvem er så morderen i huset? John Morris valgtes som komponist og scoret indleder med et livligt og muntert "Main Title" for traditionelt orkester i forholdsvis stor skala, der senere afløses af spændingsmusik. Derefter et tangolignende cue med komisk præg, afløst af stemningsfuldt spændingsmusik med crescendo. Der vendes passende tilbage til de livlige cues med varierende præg af spænding og munter tegnefilmsstil, crescendoindsatserne er også tilbagevendende, det er dog helt naturligt de muntre temaer, som dominerer scoret og her kan track 14 og 15 særligt fremhæves. Til de afsluttende track 17, 18 og 19 bydes der på fin spændingsmusik og i track 20 høres det ikke anvendte "End Title", en mere rytmisk og elektronisk præget version af hovedtemaet. Knap 50 minutters spilletid på denne glimrende og underholdende cd, heraf ca. 36 minutters score og resten er bonus tracks i form af alternative cues. Hele 10 siders liner notes, billeder og omfattende trackgennemgang i denne (vanlige) lækre udgivelse fra La-La Land, kun udgivet i 3000 eksemplarer. |
Anmelder: Henrik |
|