Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 10.03.2011
Spændingsgyser om Jane (Elisabeth Shue), en studerende hos en forsker og professor (Terence Stamp), chimpanser og den aldrende orangutang Link, der fra en problemfyldt fortid som cirkusartist har en ekstremt udviklet menneskelig egenskab – ondskab. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og scoret indleder med det livlige og rytmiske hovedtema i "Main Link" for elektronisk og traditionelt orkester, som minder lidt om musikken til Gremlins – alle cues er øvrigt benævnt "Link", da Goldsmith netop skrev hele scoret ud fra denne karakters vinkel. Fortsætter med melodisk musik for orkester med variationer af spænding og vender senere tilbage til tema og rytmer fra hovedtemaet. Tillige andre spændingstemaer med god brug af synthesizere, inkl. passende præg af musik, også heftig spændingsmusik til jagter for stort traditionelt orkester. Track 5 "Swinging Link" bør specielt fremhæves. Knap 40 minutters meget originalt og virkningsfuldt score på denne cd med 9 siders liner notes. Den oprindelige Varèse udgivelse fra 1986 forsvandt hurtigt (Missing Link?), så her 25 år efter var chancen der igen for de hurtige - udgivet i 2000 eksemplarer.