Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 08.03.2011 |
|
Disney western med James Garner i hovedrollen som amerikansk soldat, der bryder alle regler og advarer en indianerstamme før et angreb. Dømmes til døden, stikker af på en kamel og får et venskab med en indianerdreng. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og scoret indledes med et glimrende livligt westerntema for stort orkester, til dels med dramatiske variationer – et tema, der heldigvis vendes tilbage til – dog i begrænset omfang. Senere også melodiske/melankolske cues, til dels stemningsfulde for bl.a. guitar, fløjte og strygere. Tillige mere muntre og livlige cues samt spændingsmusik med oplagte crescendoindsatser samt lettere arabisk instrumentation i de muntre cues, pga. kamelen og ørkenvandringen. Også enkelte atonale rytmer, dog i den for Goldsmith fans, typiske skæve og humoristiske Goldsmith stil. Helt bestemt et undervurderet score med fine referencer til guldsmedens tidligere westernscores, bl.a. Rio Conchos (1964), men ligeledes til hans senere scores. Ca. 51 minutters score, inkl. ca. 9 siders liner notes, herunder trackgennemgang, samt billeder og orkesterkreditering. Udgivet i 3000 eksemplarer. |
Anmelder: Henrik |
|