Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Malone
(Dæknavn: Malone)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 22.02.2011 |
|
Burt Reynolds er Malone i denne actionfilm om en tidligere efterretningsagent i CIA, der ikke helt kan affinde sig med at leve en tilbagetrukket tilværelse. David Newman valgtes som komponist, her i begyndelsen af sin karriere og scoret indleder med et knap 6 minutter langt "Main Title", både melodisk, heroisk og spændingspræget for traditionelt orkester. Fortsætter med storslået melodisk musik, inden spændingsmusikken for alvor tager over, med bl.a. effektive strygere, klaver, messingblæsere og glimrende trommerytmer. Også mere henholdende spændingsmusik med lidt præg af mystik, f.eks. dæmpede og dunkle passager eller skarpe strygere varieret med crescendoindsatser. De gode rytmiske cues vender heldigvis tilbage, tilsvarende er der også fine genhør med de melodiske cues, heriblandt scorets romantiske temaer. Et glimrende varieret højdepunkt er f.eks. track 15 "Malone Under Attack", tillige en storslået og imponerende afrunding. Alt i alt et virkelig gennemført og investeringsværdigt score, der bestemt tåler genhør. Ca. 63 minutters velkomponeret score på denne cd, inkl. ca. 4 siders liner notes og komplet trackgennemgang, hvor det bl.a. nævnes at scoret basalt set kun består af 4 temaer, inkl. et ledemotiv til Malone karakteren selv. Udgivet i 1500 eksemplarer. |
Anmelder: Henrik |
|