Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 17.01.2011
En af flere katastrofefilm fra 1970'erne, denne om den tragiske Hindenburg ulykke i 1937, hvor en zeppeliner af samme navn brød i brand og styrtede til jorden. David Shire valgtes som komponist og scoret indleder med prolog med speakerstemme og tidstypisk musik fra 1930'erne. Herefter indledes selve scoret med et idyllisk og storslået "Main Title" for stort orkester og trompetsolo. Der fortsættes mere dramatisk i "The Letter", delvist melodisk og det helt store orkester udnyttes til fulde. Tillige mere minimalistisk instrumentering med bl.a. cellosolo, igen storslået og idylliske/melodiske cue samt stor dramatisk musik – yderst effektfuld tematik. Senere også lidt militaristisk præg og spændingsmusikken spidser naturligvis til mod slutningen, endda med virkningsfuld crescendo. Som glimrende kontrast dunkelt og melankolsk præg oveni, særligt i sidste track, hvor der er indsat det legendariske originale speak fra 1937 af en voldsomt bevæget Herb Morrison. Scoret afsluttes dog idyllisk musikalsk som i begyndelsen. Knap 36 minutters spilletid, heraf ca. 30 minutters mesterligt instrumentalt score og ca. 8 siders liner notes med billeder fra filmen. Imponerende dramatisk score, udgivet i 3000 eksemplarer.