Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.12.2010 |
|
Drama med unge kommende Hollywood stjerner (Sean Penn, Tom Cruise og ikke mindst Timothy Hutton) i rollerne som militærkadetter, der tager affære og vil beskytte deres militærakademi med korruption. Maurice Jarre valgtes som komponist og scoret indledes med traditionel trompetfanfare i "Taps", baseret på velkendt militærhymne af samme navn, efterfulgt af "Main Title" også med trompetfanfare og mere livligt musik for større orkester. Fortsætter med march/parademusik og senere melodiske cues for mindre orkester med variationer over livligt (dur) og dæmpet/melankolsk (mol). Som handlingen skrider frem, varieres den storslåede militærparademusik tillige af spændingsmusik – til tider atonal og evt. med crescendoeffekt. Det er dog de militaristiske marcher og hymner, der klart dominerer scoret og er det bedste, dog er det som helhed ikke blandt Jarres bedste værker efter min mening, men bestemt en glimrende premiereudgivelse af Varèse. Ca. 58 minutters spilletid, herunder ca. 40 minutters originalt score, et par temaer ikke af Jarre samt et par bonustracks: alternativt Main Title og en discoversion af hovedtemaet. Desuden ca. 5 siders liner notes, billeder og komplet orkesterkreditering. Udgivet i 1200 eksemplarer. |
Anmelder: Henrik |
|