Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 20.12.2010 |
|
Burt Reynolds i den anden film som Gator McKlusky, en tidligere kriminel, der vil have hævn og kærlighed – så en actionfilm med lidt romantik på sidelinien. Charles Bernstein vendte også tilbage som komponist og cd'en her indleder med de 12 tracks fra LP'en, først titelsangen "The Ballad Of Gator McKlusky". Herefter indledes scoret med det stille og smukke romantiske tema for orkester, efterfulgt af dunkelt og rytmisk action- og spændingsmusik for bl.a. klaver, perkussion og hvinende strygere. Der bydes også på mere roligt/stemningsfuldt club musik – ganske udmærket og cool 1970'er rytmer, indimellem varieret med de stille romantiske temaer, tillige ganske velkomponeret. Bestemt et interessant score med fede rytmer og flere fine melodiske temaer, dog imponerer det mig ikke helt så meget som forgængeren: White Lightning (1973). 45 minutters spilletid på denne premiere cd-udgivelse, heraf 2 sange og 15 minutter med ekstra cues, der ikke kom med på LP'en. Desuden ca. 8 siders liner notes, herunder trackgennemgang samt orkesterkreditering. Kun udgivet i 1200 eksemplarer. |
Anmelder: Henrik |
|