Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 14.11.2010
William Wylers storslåede og lidt atypiske western med navne som Gregory Peck og Charlton Heston i hovedrollerne, bl.a. om kulturkonflikter gårdejere imellem. Jerome Moross valgtes som komponist og hans Oscarnominerede score indleder med det livlige og fremragende "Main Title", først en fanfare og herefter det storslåede og tematiske hovedtema. Fortsætter med livlige og muntre cues samt mere heftigt og actionpræget musik, passende i westerngenren for denne tid. Også stemningsfulde og melodiske temaer, fortsat i mol (optimistisk). Tillige glimrende spændingsindsatser med en anelse crescendo og stor dramatik samt muntre temaer, der nærmest tangerer tegnefilmsstilen og hovedtemaet gentages tillige i passende doser. Der bydes også på lidt dansevenligt musik, bl.a. vals. Alt i alt et bundsolidt score, der sagtens kan anbefales. Knap 74 minutters velkomponeret og varieret score på denne cd med knap 8 siders liner notes, billeder, orkesterkreditering og komplet trackgennemgang. Kun udgivet i 3.000 eksemplarer.