Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.10.2010
Komedie baseret på en virkelig begivenhed, hvor et CIA spionfly i 1960 blev skudt ned over USA, i denne film er det en tidligere sportsstjerne, der nødlander i et fiktivt arabisk kongedømme. Den unge Johnny (John) Williams valgtes som filmens komponist og scoret indleder med "Main Title", dvs. titelsangen fremført af Shirley MacLaine og kor, muntert og livligt med lidt arabisk præg – afrundes instrumentalt. Der fortsættes livligt og muntert med gode og typiske rytmer fra 1960'erne, indimellem varieret med lidt spændingsmusik. Tillige cues med militaristisk præg for bl.a. marchtrommer og instrumentationen med arabisk præg vender passende tilbage. Desuden decideret etnisk præget mavedansemusik og enkelte stemningsfulde jazzede cues. Track 8 indledes med stumfilmsmusik for klaver og efterfølges af fremragende melodisk tema for bl.a. mandolin og harpe. Som helhed et muntert score fyldt med overraskelser, et godt hovedtema og glimrende 1960'er rytmer. Ca. 71½ minutters score på denne cd, inkl. 17½ minutters bonus track med alternative versioner. Desuden ca. 4 siders liner notes, billeder og komplet trackgennemgang.