Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 17.10.2010 |
|
En moderne og anderledes romantisk vampyrfilm, bl.a. om en teenagepige, der forelsker sig i en vampyr. Den første i en yderst populær filmserie, hvor Carter Burwell valgtes som komponist til den første film. Scoret hertil indleder med moderne rytmer, skiftevis melodisk og heftigt. Fortsætter med rå, rockede og livlige rytmer for band, elguitar, mindre orkester og korstemme. Tillige mere dæmpede cues med f.eks. akustisk guitar eller klaver og strygere. Senere også oplagt dystert og dunkelt spændingsmusik, fortsat med rytmisk tilførsel, der efterhånden bliver det dominerende i scoret, parallelt med førnævnte dæmpede/melodiske cues – desuden en udmærket klimatisk afrunding af scoret. Track 14 "Bella's Lullaby" for klaver og orkester fremhæves som et højdepunkt, i det tema høres enkelte toner fra Burwells eget romantiske tema fra Conspiracy Theory (1997). Ca. 47 minutters fint og interessant score her, dog ikke blandt Burwells bedste efter min mening. Desuden 1 sides liner notes/ros af instruktøren, orkesterkreditering og 1 sider liner notes med uddybning af, hvoraf track 14 "Bella's Lullaby" udsprang. Bemærk: der findes tillige et soundtrack album med sange og kun ét score track, netop "Bella's Lullaby". |
Anmelder: Henrik |
|