Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Mean Season
(Opkald fra en morder)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 20.09.2010 |
|
Spændingsfilm om en kriminalrapporter (Kurt Russell) på en avis i Miami, der er kørt træt af trivielle sager og er klar til at stoppe og rejse væk med kæresten, men en seriemorder kontakter ham telefonisk og fastholder ham i jobbet. Lalo Schifrin valgtes som filmens komponist og denne cd indledes med "Main Title", et heftigt/livligt spændingscue i dur for stort orkester, herunder solotrompet. Fortsætter mere dæmpet og melodisk for klaver og orkester, efterfulgt af kort livligt cue og så et mere mystisk præget spændingscue til seriemorderens 4. opkald, passende er det delvist atonalt. Dernæst mere romantisk/stemningsfuld musik, efterfulgt af jazz i "Lobo Lounge" og igen spændingsmystik. Der fortsættes med god variation mellem stemningsfulde cues: melodiske og/eller jazzet samt spændingsmusik: livligt for stort orkester eller dæmpet med præg af mystik, indimellem i stil med Bernard Herrmann. Som helhed et glimrende score med gode højdepunkter, uden at være blandt Lalo Schifrins bedste scores. Knap 78 minutters spilletid, heraf ca. 45 minutters album samt 32½ minutters ekstra tracks med alternativer og korte cues. Desuden 5 sider liner notes om film, komponist, beskrivelse af flere tracks samt lidt om denne cd udgivelse, der kun er udgivet i 1200 eksemplarer. Under cd'en ses komplet orkesterkreditering. |
Anmelder: Henrik |
|