Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 09.09.2010 |
|
En gruppe unge med forskellige forudsætninger tager på SpaceCamp i sommerferien, for at lære at manøvrere et rumskib. Det hele foregår i simulation på landjorden, men lige pludselig går motorerne i gang ved nedtællingen og så er de i rummet ved en fejl. John Williams valgtes som filmens komponist og scoret indleder med "Main Title", et JW typisk dog originalt melodisk eventyrcue for stort orkester. Der fortsættes mere rytmisk med elektroniske instrumenteringer i typisk 1980'er stil, efterfulgt af det lange og smukke eventyrtema til introduktionen af "The Shuttle", tillige lidt spændingspræget. Den imponerende og særdeles medrivende eventyrmusik fortsætter - og som JW selv skriver på LP'ens liner notes er det hele skrevet ud fra personernes oplevelser fra hjertet, helt bestemt blandt Williams' bedste og smukkeste scores fra 1980'erne, efter min mening. I alt 48½ minutters velkomponeret score og 9 siders liner notes, bl.a. om filmens forsinkelse og lunkne modtagelse i kølvandet på Challenger katastrofen kort før filmens oprindelige premiere. Dette gjorde tillige at et LP oplag blev trukket tilbage og besværliggjorde en cd udgivelse, der kun er sket et par gange i begrænset oplag – denne i 3.000 eksemplarer, der forståeligt meget hurtigt blev udsolgt. |
Anmelder: Henrik |
|