Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.07.2010
Et kærlighedsdrama med Lana Turner i hovedrollen, instrueret af John Sturges, der året før instruerede The Magnificent Seven. Komponisten til denne var Elmer Bernstein og de to fortsætter heldigvis deres samarbejde – også til denne film, hvor der indledes med et melodisk "Main Title" for stort orkester varieret med en lille klaversolo. Fortsætter mere livligt, varieret med glimrende romantiske indslag for strygere og harpe, tillige med gode dunkle dramatiske toner. De storslåede og de mere stille melodiske temaer vender tilbage, indimellem med få muntre indslag som nærmeste tangerer tegnefilmsmusik. Senere bydes der også på god jazzet instrumentation. Det er dog klart de melodiske og romantiske temaer, der naturligt dominerer, i en stilart tidstypisk for perioden. Imponerende finale. I alt 56 minutters glimrende dramascore, instrumenteret efter de gode gamle principper samt et omslag med billeder og ca. 4 siders liner notes. Udgivet i 1500 eksemplarer.