Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
A Walk In The Spring Rain
(En tur i forårsregnen)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.06.2010 |
|
En kærlighedshistorie mellem modne mennesker. En lykkeligt gift kvinde (Ingrid Bergman) og naboen (Anthony Quinn). Elmer Bernstein valgtes om komponist og cd'en indleder med den melodiske titelsang, tekst af Don Black og fremført af Michael Dees – livligt for orkester, med melankolske variationer. Scoret fortsætter med stemningsfyldte bossanova rytmer for orkester samt dæmpede dramatiske cues, varieret med livligt romantisk musik. Tro det eller ej, men Bernstein fik faktisk tillige chancen for skrive et westernlignende cue hertil, der heldigvis gentages som variation til de melodiske og romantiske temaer for gode, skarpe strygere og orkester. Track 10 er varierende danserytmer for orgel og orkester, lidt besynderligt tilsat tegnefilmsmusikstil. Track 11 er en mere stringent Cha-cha-cha. Mod slutningen tillige storslået, dramatisk musik og tillige enkelt instrumenteret for fløjtesolo, bas, harpe og strygere generelt. Et andet livligt country/western cue for banjo og mundharmonika høres i track 15. Imponerende mange variationer i så kort et score – gode skarpe strygere, bestemt et interessant bekendtskab. Ca. 34 minutters spilletid, inkl. titelsangen i første og sidste track. Desuden 3½ siders liner notes. 1500 eksemplarer. |
Anmelder: Henrik |
|