Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 22.06.2010 |
|
TV film med den sande historie om Jacqueline Kennedy Onassis' excentriske tante og kusine, hhv. kaldet "Big Edie" (Jessica Lange) og "Little Edie" (Drew Barrymore). Rachel Portman valgtes som filmens komponist og det Emmy-nominerede score indleder med en kort og munter militaristisk marchhymne. Herefter et melodisk tema for bl.a. klaver, klarinet og strygere – mere typisk Portman. Også mere storslået, heftigt og dramatisk musik samt stille og intime cues, der vanlig stærk RP vis opbygges fra spæde klaveranslag, til obo/klarinet, til strygere og kulminerer som de smukkeste melodiske temaer – det har hun præsteret før og gør det heldigvis igen. Andre cues er rent melankolske, få andre igen er skæve og muntre – dog fortsat melodiske og lyttevenlige. Track 11 "Feet First" er et godt stærkt dramatisk cue, men der er flere (f.eks. track 20). Helt bestemt et af Rachel Portmans bedre dramascores i nyere tid, rigtig stærkt og vedkommende musik – Jeg er ikke i tvivl: not to be missed. Ca. 40 minutters spilletid, heraf ca. 34 minutters ren score. Ingen liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|