Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 21.05.2010 |
|
Genindspilning af komedie fra 1977, i denne udgave med Jim Carrey som Dick den evige souschef, der efter en uheldig tv optræden er ilde stedt i branchen. Hustruen Jane (Téa Leoni) har lige opsagt sit job og på ret kikset manér prøver de ludfattige at begå butiks- og bankrøveri. Theodore Shapiro valgtes som komponist og scoret indledes med 4 cues inden "Main Title", rytmisk og tempofyldt for bl.a. perkussion/trommer, guitar og synthesizer – kombineret med traditionelt orkester. Main Title er for større orkester, glimrende tempofyldt og melodisk. Scoret fortsætter primært med små tempofyldte cues – passende til filmen, men der er dog også plads til enkelte fine melodiske indslag, bl.a. for strygere, klaver eller akustisk (spansk) guitar og hovedtemaet fra Main Title vender også tilbage. Senere tillige spændingspræget cues med humoristisk vinkel, dvs. heftig og storslået instrumentation. Et ganske fint score til sin film, uden dog at være en must for soundtrack entusiasten isoleret på cd, personligt holder jeg mest af hovedtemaet og scorets sidste halvdel. Knap 36 minutters spilletid. Cd-omslaget indeholder billeder, orkesterkreditering og en side liner notes af komponisten selv om hans atypiske tilgang til scoret, med at indspille musikken først og tilpasse den til filmen som egentlige cues efterfølgende. |
Anmelder: Henrik |
|