Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Gauntlet
(Pansernæven)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 02.03.2010 |
|
Clint Eastwood instruerede og medvirkede selv som drikfældig betjent i denne road movie, hvor han skal ekskortere en prostitueret (Sandra Locke) fra Las Vegas til Phoenix, som vidne i mafiasag. En nem opgave ifølge ham – livsfarlig ifølge hende. Clint Eastwood valgte Jerry Fielding som komponist og scoret indleder med et stemningsfuldt jazzet tema for klaver, trommer og diverse messingblæsere. Fortsætter jazzet og rytmisk, indimellem passende spændingspræget og heftigt - til tider en smule atonalt, der fremkalder en syret/omtåget stemning. Der bydes tillige på et hhv. militaristisk og etnisk præget cues, desuden mere udpræget spændingsmusik senere i scoret. Interessant og stemningsfuldt jazz score, der kan anbefales såfremt man holder af den stil i filmmusik. Ca. 31 minutters LP længde og et stort folde ud cover med poster, billeder og ca. 4 sider liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|