Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Color Purple
(Farven Lilla)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 12.01.2010 |
|
Celie (Whoopi Goldberg) er en sort kvinde, der efter graviditeter med egen far, som ung kvinde sælges til den brutale Albert (Danny Glover), som hun skal kalde "Mister". Det værste bliver dog den livslange adskillelse fra hendes elskede søster Nettie. Efter eget udsagn Steven Spielbergs hårdeste og mest særprægede film. Komponisten må så være John Williams? Næ nej, en af hovedproducenterne var nemlig Quincy Jones, der i tidligere årtier komponerede filmmusik – og det gjorde han så også her. Scoret indleder med en knap 8 minutter lang ouverture, som giver et godt indtryk af scoret. Herefter "Main Title", et smukt og melodisk tema, der passer perfekt til filmens miljø og atmosfære. Musikken bliver passende mere tung/dramatisk (mol) som handlingen skrider frem, dog også plads til optimistiske cues og god tilbagevenden til scorets fine ledemotiver. Også ligefrem muntre temaer til de humoristiske scener, der trods alt også er med. God spænding i "Letter Search" og stærk finale – som i filmen. Knap 79 minutters spilletid og knap 50 minutters fint, vigtigt og virkningsfuldt score, her fordelt på 2 cd med en lille side liner notes af Spielberg (der bl.a. nævner filmens gamle postkasse som inspirationskilde for QJ) og 3-4 sider af QJ selv. |
Anmelder: Henrik |
|