DFS logo
Det Danske Filmmusik Selskab
The Danish Film music Society

Find

soundtrack komponist

Hovedmenu / Main menu
Anmeldelser (Reviews)
Artikler (Articles)
Blog (Danish)
Filmmusik bog (Danish)
Filmmusic Forum
Filmmusic & Soundtrack links
Komponister (Composers)
Lydsporet (Danish only)
Medlemmer (DFS members)

Henriks sider / pages
John Barry · Jerry Goldsmith
Rachel Portman
Howard Shore
Sven Gyldmark
Koncerter (Concerts)

© www.filmmusic.dk 1996, 2017


Her kan du få publiceret artikler vedrørende filmmusik, som ikke egner sig til Forum.
Send tekst og evt. billede til:

BEMÆRK: Artikler og eventuelle billeder, må ikke krænke evt. 3. mands rettigheder.
Såfremt artiklen ikke er din egen, SKAL der være kildeangivelser.

Artikler:

  • Jeanne d'Arc og lysets stemme
  • Jonas Struck gør kometkarriere som filmkomponist
  • Mindeord: Jerry Goldsmith
  • Mindeord: John Barry
  • Mindeord: Michael Kamen
  • Når filmmusikken vælger side
  • Shirley Walker 1945-2006
  • Jonas Struck gør kometkarriere som filmkomponist
    af Emil - 02.10.2009


    Jonas Struck (ex-Swan Lee) har komponeret soundtracket og The Raveonettes har leveret titelmelodi til den hidtil største dramasatsning på TV3 – Lulu & Leon. Dramaserien kører til efteråret fra 30. september. På soundtracket har Jonas Struck arbejdet tæt sammen med seriens fire instruktører, og samtidig har flere toneangivende vokalister fra den danske musikscene bidraget til at skabe soundtrackets sær- og actionprægede lydflader.

    På "Lulu & Leon" soundtracket høres blandt andet Louise Alenius' på Lulus signatursang "Don't Forget", Jacob Bellens (fra Murder & I got you on Tape) afslutter hvert afsnit med sangen "Time" og sidst men ikke mindst står The Raveonettes for titelmelodien "Go Girl".

    Overordnet handler serien om hovedpersonen Lulu på 34 år (Lene Maria Christensen), der er en charmerende og selvstændig mor til to børn med egen frisørsalon. Gennem 10 år har hun boet sammen med den karismatiske familiefar og vaneforbryder Leon (Lars Brygmann). Men da han arresteres, tvinges hun til at dykke stadigt dybere ned og ind i hans kriminelle netværk. Her finder hun en mandsdomineret underverden af gangstertyper, suspekte fiflere, prostituerede og ikke mindst den charmerende og meget, meget engagerede kriminalkommissær Patrick Smith.

    Stilmæssigt kan man sige, at "Lulu & Leon" kombinerer den amerikanske tæft for den gode historie og det danske talent for lune karakterer.

    Jonas Struck, der tidligere spillede guitar i Swan Lee, har haft travlt i 2009. Udover at afslutte musikken til "Lulu & Leon" har han henover sommeren komponeret musik og titelsang til en anden TV serie – nemlig "Lærkevej", der har premiere på TV2 torsdag den 24 september 2009.

    Derudover er Jonas den 12. oktober albumaktuel med det fransksprogede projekt "Cours Lapin", der udover Struck består af ovennævnte Louise Alenius, Asger Baden, samt produceren Peder. Bandet lyder som franske chansons tilsat et syret Tim Burton'sk univers og debuterede på Roskilde Festivalen i 2009.

    Jonas har desuden tidligere på året udgivet et 'jazzet-album' med kvartetten "Thunderstrucks" der også rummer Kasper Tranberg, Kresten Osood og Anders Christensen. "Thunderstrucks" blev nomineret til Nordisk Råds Musikpris 2009.

    Jonas Struck har tidligere komponeret musik til Ole Chr. Madsens spillefilm Prag + Asta Nielsen stumfilmen "Mod Lyset".

    Se trailer med mere på http://www.tv3.dk/lulu.

    Bonus info: Hovedforfattere: Jens Dahl og Lolita Bellstar

    Episodeforfattere: Bo Hr. Hansen, Anders August og Maja Juul LarsenInstruktører: Jannik Johansen, Christina Rosendahl, Natascha Arthy, Carsten Myllerup og Henrik Ruben Genz.

    Serien er produceret af Fine & Mellow.

    Lulu & Leon Soundtrack udgives på Whiteout Music og distribueres af A:larm music.

    Kontakt: Emil Jørgensen: whiteoutmusic@mac.com

    Vælg en artikel i menuen